Om at fejle

I weekenden var jeg i Paris. Primært for at gå til et møde, hvor jeg skulle fortælle om en webside. Foredraget var mere end godt forberedt da jeg ankom til byernes by. Teksterne var skrevet, gennemgået og øvet. Jeg havde lavet en lille powerpoint der skulle fungere som talepapir mens jeg gennemgik siden og dens funktioner online. Desværre havde den franske arrangør ikke lige husket det der med wi-fi, så jeg måtte pludselig improvisere på et sprog jeg måske kun taler for alvor en gang imellem hvert andet år. Det kunne jeg sku ikke. Jeg hakkede og stammede, blev rød i hovedet, samtidig med at jeg var arrig. Arrig på den arrangør der havde svigtet og dermed ganske ubevidst fik udstillet samtlige mine sproglige svagheder. Men også arrig på mig selv, fordi jeg ikke lige havde fået tilmeldt mig det engelskkursus, jeg havde planlagt. Oplevelsen giver stof til eftertanke. Hver eneste uge arrangerer jeg selv mindst 6 foredrag, og jeg må spørge mig selv: Hvad kan jeg gøre bedre, så mine foredragsholdere ikke møder de samme problemstillinger som dem jeg mødte. Og jo - nu tilmelder jeg mig sku det kursus:-Iøvrigt var pariservejret perfekt i fredags – 22 grader, fuld sol og begrænset vind.